Control dykker ned i hændelserne fra Area X og Bureauet, der holder øje med det.
Fortællingen fortsætter som indledt i Annihilation og gør det, den gør, godt på sin objektive, generaliserende måde, men jeg savner uhyggen fra Area X.
En kvinde forsøger, i blinde, at få sine børn i sikkerhed midt i apokalypsen.
En god bog, subtil, underspillet. Den skaber en stemning, der holder hele vejen. Mere et drama end en gyser.
Endnu en Tim Curran bog. Han skriver, så det er nemt at læse. Dejligt. Og det gør han også her. Men indholdet er så-som-så. En gut, alene (måske) med sin frygt, ser spøgelser overalt. Jeg synes bare han handler ulogisk. Og det er smurt for meget på, så man bliver immun for uhyggen.
Colin F. Barnes ‘Code Breakers Prequel’ minder mig om en blanding af Borderlands og Fallout, altså sådan en øde ødelagt verden efter en (atom)krig. Jeg gætter at det rent faktisk er helt bevidst. Det er en åben og indbydende kulisse for den fri fantasi.
I ørkenlandskaber går vores hovedpersoner rundt, og leder efter en gammeldags computer, så Petal (en af dem) kan tømmes for ondskabsfuld, virusbefængt kode. Deres korte færden er morbid futuristisk.
Det er en lang novelle og den er tænkt som en introduktion til Code Breakers-serien. Ifølge forfatteren kan den læses på et hvilken som helst tidspunkt i serien, men jeg ville nok foretrække indledningsvist at vide lidt mere om bogens univers og dens karakterer. Den er lidt svær at følge og ditto svær at se for sig, og det er en smule synd når nu den er meget godt skrevet.