En mystisk børnebog med børnerim. En død babysitter. En bog der kender din inderste frygt og hemmeligheder …
Bogen har en The Grudge-agtig, børnebogs-eventyrlig, næsten filmisk kvalitet over sig – et godt lille gys.
Zöe slipper væk fra en sadistisk morder, men efterlader samtidig sin veninde til døden. Det traumatiserer hende og definerer hendes liv. Da hun vidner samme fremgangsmåde ved et andet offer, følger hun fodsporene for at finde ud af hvad der skete. Men lige bag hende er manden, der bortførte hende.
Godt skrevet, let at læse, simpelt plot.
Spændende.
En families eksil væk fra storbyen, viser sig at kræve mere end de forventer.
En klassisk historie om det Hjemsøgte Hus.
Spændende og interessant, men forekommer, på grund af dens år på bagen (1973), en smule slap i dag.
Helt som forventet, spinder Egeland tråde mellem historiske fakta og den stakkels antihelt, Bjørn Beltø. Det er formidabelt, nørdet, mystisk og spændende.
#denerlang
#ikkeheltsågodsomluciferstestamente
En god bog. Nøgtern, kold, beregnende. Grovere end Iréne. Sproget er bedre, men stadig kejtet nogle steder.
Jeg kan godt lide inddelingen, der får læseren til at stille spørgsmål ved sine tanker om Alex.
Denne bog er Currans hyldest til Resident Evil. Den er visuel og filmisk. Den er mareridtsagtig af natur. Og fyldt med klamme mærkelige biomekaniske væsner.
Jeg kan godt lide den, men den kan godt virke en smule lang, ikke mindst fordi det føles som om den genbruger meget. Den måtte også gerne være mere lineær, da den virker flyvsk og svær at finde rundt i.
En kort, letlæst, småunderlig historie om nogle drengerøve, tabere, på vej ned i et socialt, psykisk hul, de måske ikke kan komme op af igen.
Jeg kan godt lide skrivemåden, små brudstykker, korte kapitler, der samlet giver et helhedsbillede. Skør fortælling, meget sjov.
Done. Helt done.
Nah-
Hvad der begynder godt og lovende, fortsætter desværre yada-yada og ret intetsigende. Desværre.
Den er anmeldt på Trauma her.
‘Run’ af Jeremy Bates er mareridtsfortællingen om kæresten du fik sendt i fængsel, og som nu bliver løsladt og desværre stadig er forelsket i dig. Og vil gøre alt for at få dig til at indse at I er skabt for hinanden.
JB skriver overbevisende og virker troværdig for læseren. En god længere novelle – med en slet skjult holdning til ubehandlet PTSD – hvor prologen desværre afslører for meget.
‘Deliverance’ er ikke fuldbyrdet The Rising, men har bestemt sin berettigelse. Den er et lærestykke i at skabe karakterer og skrive dialog. Kort, men god.
Den er anmeldt på Trauma.