Twitter Facebook Google+
131738 sider her

En seriemorders kone skal løse en opgave før hendes søn dræbes.

Indledningsvis med et godt drev og gode cliffhangers, men langsomt bliver fyldet dog mindre og mindre interessant. Ikke dårlig, uden at være nyskabende.

Amazon.

, The Serial Killer's Wife, , , 300 sider

En gruppe pårørende søger efter søskende, der forsvandt for længe siden.

Den er ulogisk, for kort, og kan ikke helt stå på mål for det, den lover.

Amazon.

Noget ondt vokser i en lille by i Maine.

Den fangede mig ikke. Den føles slavisk og kedelig.

Amazon.

, Extinct, , , 389 sider

Man of Wax vågner og opdager, han er hovedperson i et online drama

Handlingen er ikke voldsomt nyskabende og færdes på en tynd tråd, men den er  veleksekveret og læsværdig.

Amazon.

, Man of Wax, , , 296 sider

Tidsforskydelser, genetik, pandemi.
Agenter, missioner, magtfulde bureauer.

En sci-fi thriller af episke dimensioner – en genealogisk Mission Impossible, der skridter hurtigt frem gennem handlingen. Livlig og actionfyldt.

Riddle skriver godt og tvinger sin læser frem. Så er det helt i orden, at det er en smule højtflyvende til tider. Han minder mig om Dan Brown, Michael Crichton og Andy McDermott.

, The Atlantis Gene, , , 426 sider

Bogen er vældig godt skrevet og underholdende, men den er alt for lang og meget af dialogen er overflødig. Kindle e-bogen trænger til et kritisk blik.

Der er masser af gode elementer. Mystikken, der introduceres i sidste del, kommer for sent. Det er, som om plottet ikke har været vidst på forhånd.

, Dead Sea, , , 538 sider

enemyunseenthumbRyan C. Thomas har evner. Men han viser dem ikke til fulde i Enemy Unseen. Her mener jeg forfatteren. ‘Enemy unseen’ er overordnet set sådan lidt kluntet og tilfældig, mens karaktererne, nogle af dem i hvert fald, er i orden. Dykker vi ned i scenerne, er de flot beskrevet og giver det dystre ritualistiske Haiti-zombie-besatte præg, som han ønsker. Ikke vildt uhyggelig (ud over tanken om ikke at kunne bestemme over sig selv og være i en andens magt) og så-som-så spændende. Den minder mig om Wes Cravens I gravens dybe stille ro blandet med Ed McBain.

, Enemy Unseen, , , 101 sider

c7ec92b255fc10ce16f3019b28d59e751704bed9Det er morsomt og enormt underholdende, men, hold kæft, hvor er det langt ude. Lansdale folder for sidste gang sit talent ud i The Drive-In-serien og lader det falde som et reb mod bunden af en kulsort brønd. Dette er finalen, eller: The End of it All.

Med hans egne ord:

“Oh, shit, don’t fall down, Jack. Don’t trip. Don’t fuck up. And, for heaven’s sake, I hope the flashlights don’t go out.”
“I’ve been trying not to think about that,” I said. “All I’ve been thinking is, I ever get hold of the director of this picture, boy is he gonna take a bitch-slapping.”

, The Drive-in #3, , , 197 sider

tmp_5687267a8f5a301e69bac0f2230b3225_MsFdTe_html_2b3162fa.jpg.htmlOk, efter sidste bog, måtte jeg jo så fortsætte med Lansdales småsyge serie – og det bliver ikke mindre skørt her, tværtimod. Men intimiteten aftager og verden efter kometens besøg udvides. Historier fortælles. Lansdale holder mig hen med fængende lejrbålslyrik, men den når ikke helt højden fra den første bog.

, The Drive-in #2, , , 192 sider

the-drive-inDen store fortæller, Lansdale, folder sig rigtig ud i ‘The Drive-in’. Det er en totalt skør fortælling om en drive-in biograf, der indkapsles af en dødbringende buddingting efter en komet har været forbi. Lukket inde bag den, og udsat for utallige afspilninger af de samme gyserfilm, med sodavand og popkorn som noget af det eneste at spise, går det helt grassat.

Historien er helt langt ude, men den er sjov og blodig, og Lansdale giver virkelig sine evner frit spil. Den mand kan fortælle.

, The Drive-in #1, , , 198 sider