Hmm, Ike Hamill skriver godt – meget levende. Bogen er begivenhedsrig. Men alligevel .. den begynder meget godt, og tanken er god, men det hele spinder bare (helt) ud af proportioner for mit vedkommende. Og det forekommer som om den ikke er helt plottet ud fra begyndelsen. Der bruges en del tid på at puste en ballon op, som, når den slippes, fiser afsted alt for hurtig.
Livet omkring Carl og Assad er sjovt og spændende. Carl er en god antihelt. Afdeling Q og efterforskningen er såmænd spændende nok, men det der hippie-halløj og Pirjo siger mig ikke noget.
Pirjo kan være nok så psykotisk, men Franks dæmpede tilstedeværelse i bogen, gør hende svær at forstå. Ikke den bedste Afdeling Q bog og lige rigelig lang.
‘Stålets Vilje’. Hmmmm. Den har sine grumme øjeblikke, sine intriger, humor. Den er slet ikke ringe – bare lidt lang. Det er Matador i en middelalderverden fyldt med barbarer, troldmænd, inkvisitorer.
Det er tydeligt at den er skrevet som en del af en serie og Abercrombies blik ligger fremme ved en krig i en senere bog. Jeg vil gerne have lidt mere pang her også.
Den er anmeldt på Trauma.