Det er en (meget) lang, eventyrlig bog, der ikke skuffede mig, men som jeg havde forventet noget andet af. Den holder meget godt hele vejen, men kunne være kortet en smule af.
Bogen begynder ret træg, og de første kapitler tog næsten modet fra mig. De var ikke dårlige, men ikke hvad jeg havde forventet. Men derefter hev bogen godt fat i mig, ikke mindst med sit mystiske plot.
Det bliver en smule yadda-yadda indenfor de sidste hundrede sider, hvor der forklares mere end handles.
Har tygget mig gennem ‘The Halloween Man’ af Douglas Clegg. Kritikken fik den til at lyde spændende, men den faldt ikke i min smag. Jeg synes den er langtrukken og det er først til sidst den bliver spændende. Den er ikke lineær og flyver rundt og fortæller lidt om denne karakter og lidt om en anden. Den er meget godt skrevet, men hvad hjælper det hvis den er småkedelig?
Jeg nuppede den på Amazon på et tidspunkt hvor den var på tilbud til $0.99. Damn. Det er altså ikke meget for en bog.