En gruppe udforsker en mystisk, forladt by, men det går hurtigt op for dem, at ikke alle er ude efter det samme.
Indledningsvis glider den nemt ned. Den fremstår frisk og mystisk med en snert af noget overnaturligt, som så mange andre af Crouch’ bøger, og spillet mellem nutid og fortid fungerer godt. Men den fiser ud for mig i den sidste tredjedel og kommer til at virke ligegyldig. Slutteligt tager den fat igen, men der er det for sent. Den burde kortes ned.
Vældig spændende, men mere børnebog end jeg havde håbet.
Så har Cronenberg også slået sig på det skrevne ord.
Halleluja.
Det er sex og begær i alle former. Marx, kannibalisme. Passion for alt skævt og unormalt. Kærlighed til kroppens særheder. Bogen er betagende og sært underholdende, også selvom den aldrig synes at peake.
En bog om overlevelse, hieraki, frygt, kærlighed, savn, men mest af alt en bog om syge børn, der er fjernet fra civilisationen og venter på at blive dødeligt syge, mens de overvåges af en hård sygeplejerske og hendes personale.
Bogen er godt skrevet og maler troværdige billeder af børnene. Den er mere rørende end skræmmende. Og god. Det er børnenes bog. Men jeg ville gerne have lidt mere essentiel baggrund.
Sød Askepot-historie om den poetiske, generte fyr, der kæmper mod uhyret indeni sig selv, indtil den dag hvor det tvinges frem.
Meget linæer, relativt forudsigelig historie, der er meget sjov, men ikke vækker de helt store følelser.
Den er anmeldt på Trauma her.
En ‘ret almindelig’ novellesamling fra Deadite Press (deres andre udgivelser in mente) og er som sådan meget tøhø. Som samling ligger der meget i midten, ikke dårlig, men jeg går heller ikke gennem loftet som andre. Men der er dog tre noveller, der stikker afsted fra de andre. Overordnet set er det små udbrud i form af noveller, som alle der ønsker at skrive har skrevet, men om de burde udgives i deres nuværende stand er tvivlsomt. Så hellere skære væk for at skabe en bedre oplevelse. Nøgleord: Jeg mangler udvikling og jeg mangler afslutning.
De noveller der virker for mig er: Bleed with me, The Sheriff of Pensive Avenue og One-eyed Jack.
Den er anmeldt på Trauma her.
‘A God of Hungry Walls’ af Garrett Cook har vist alt det man er kommet til at forvente af en Deadite Press bog. Syg og makaber, men poetisk i alt dens blod og indvolde, perverteret og modbydelig, sexfikseret og bare regulært klam. Jo jo, der er det hele. Den er hurtigt læst – et hurtigt klammo-fix – og lige så hurtigt glemt igen.
Den er anmeldt på Trauma her.